Mange udenlandske medarbejdere behersker dansk på et ganske godt niveau, når det gælder ordforråd og grammatik. Dér, hvor det ofte kniber, er udtalen – selv efter mange år. Men også medarbejdere, som lige er kommet til Danmark, vil have stor gavn af udtaleundervisning, som naturligvis kan foregå på engelsk. Det gode ved at få sådan undervisning helt fra begyndelsen er, at kursisten endnu ikke har tilegnet sig dårlige vaner, som ellers først skal aflæres for at oparbejde en god udtale.
Derfor egner kurset sig til både nybegyndere og øvede, og indholdet varierer derfor alt efter kursistens niveau, modersmål og behov.
Det grundlæggende i kurset er basiselementerne indenfor dansk udtale: tryk og melodi, vokaler, vokalsænkning, konsonanter, stød, assimilation, reduktion og endelser. Hertil arbejdes med individuelle ønsker og behov.
Vi anbefaler min 10 lektioner (à 45 min).
Pris/time pr. 1 pers: DKK 600. Pr ekstra kursist. 50 kr. plus moms, transport og undervisningsmaterialer.
Udbydes også via Skype – se mere om Skypeundervisning her
Ved holdundervisning anbefaler vi min 20 lektioner (à 45 min) og min. 2 og maks. 6 deltagere pr. hold. Herudover anbefaler vi, at medarbejdere med samme modersmål eller modersmål fra samme sprogstamme deltager på samme hold.
Pris/time pr. 1 pers: DKK 600. Pr ekstra kursist. 50 kr. plus moms, transport og undervisningsmaterialer.
Har du brug for vejledning
Tina Bacher
Underviser og afdelingsleder for virtuel undervisning
Mød din underviser
Tina Bacher, cand.mag., danskunderviser samt virtuel sprogkonsulent
Tina er uddannet i fransk og kulturformidling og har ekstra uddannelse inden for dansk som andet sprog. Hun underviser flere forskellige steder, fx på Studieskolen, som er et af de mest velrenommerede sprogvirksomheder i branchen, hvor man skal være universitetsuddannet i et sprog for at kunne undervise.
Tina har mange års undervisningserfaring i sprogundervisning og har undervist både børn, unge og voksne indenfor engelsk, fransk og dansk. Tina har 5 års erfaring i dansk som andet sprog og kan undervise på alle niveauer. Tina har undervist medarbejdere hos fx Ikea, DSB, Nokia, Haldor Topsøe (Lyngby) samt kursister blandt Tivolis ledelse, forskere på DTU, læger på Bispebjerg hospital m.fl. Hun har også undervist mindre hold fra Det Europæiske Miljøagentur, haft åbne udtalehold og skrivehold mv. Kort sagt: Tinas undervisningserfaring spænder bredt.
Tina har også undervist på højt niveau, hvor indholdet af kurset har drejet sig om finjustering af bestemte områder såsom udtale og indgroede grammatiske uvaner. Undervisningsformen her har ofte været små foredrag og oplæg eller dele heraf, som kursisten har holdt for Tina indenfor så forskellige emner som lægevidenskab, retslige procedurer, matematik, fysik mv. – altså en simulering af en autentisk arbejdssituation, hvor Tina har fungeret som sproglig vejleder.